top of page

Fredagens seminarer

 

Rune Von Weydenberg Kærlet: “Kristendommens take på unges mistrivsel”

Mødes i lokale øst-vest i broen!

Psykisk mistrivsel blandt danske unge er blevet en normalitet. En rapport fra Center for Ungdomsforskning fra 2022 viser, at 44% af unge mellem 16-25 mistrives dvs. At ca. Halvdelen af den danske ungdom mellem 16-25 mistrives. Men hvordan kan det være at så mange unge mistrivsel? Hvad kan man gøre, hvis en selv eller folk i ens næromkreds mistrives? Og har kristendommen overhovedet noget svar? Det vil præst og psykoterapeut Rune Von Weydenberg Kærlet give svarene på. Så glæd dig til et seminar hvor du får redskaber til at tackle psykisk mistrivsel gennem troen på Gud. 

 

Rune Von Weydenberg Kærlet arbejder som præst i Frikirken Randers og driver en virksomhed kaldet “Relationer Først” ved siden af sit præstearbejde. Han er en dygtig forkynder, åndelig vejleder og en rigtig hygge-onkel, der altid er klar på sjov og spas.

Johannes Hansen, Helle Rønne Samuelsen, Keld Dahlmann: “De svære spørgsmål om kirke”

Mødes i MH auditoriet!

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor kirke er vigtigt? Har du tænkt over, hvordan kirker forholder sig til homoseksuelle? Eller hvordan man som kirke forholder sig til  tungetale? Det kunne være nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i dette seminar. Til dette seminar får du nemlig lov til at stille de svære spørgsmål om kirke til et stærkt panel med præst og supervisor Johannes Hansen, kirkeplanter, præst og landsleder i Operation Mission Helle Rønne Samuelsen, og sidst men ikke mindst generalsekretær i Dansk Oase Keld Dahlmannl! De her 3 personer er centrale skikkelser i kirkedanmark, og har tilsammen enorm meget visdom, indsigt og erfaring, som de vil dele ud til os i dette seminar. Så glæd dig til en ærlig autentisk samtale med de skarpeste knive i skuffen om de svære spørgsmål om kirke.


Johannes Hansen er tidligere præst i Apostolsk Kirke Aalborg. I dag rejser han rundt og superviserer en række menigheder og underviser samtlige steder i Danmark. Johannes er vis, bibelkyndig og skarp, og brænder for at se Guds rige etablere sig på jorden.

Helle Rønne Samuelsen er præst i Rønne Vineyard, har en cand.theol., og er landslede
r for Operation Mission (OM). Helle brænder for, at mennesker nåes med evangeliet og forankres i den lokale kirke. Dette ses bl.a. I hendes arbejde i OM, hvor Helle er med til at plante kirker nationalt og globalt. 

 

Keld Dahlmann er tidligere præst i Aarhus Valgmenighed og arbejder til daglig som Generalsekretær i Dansk Oase. Keld er en skarp kniv i skuffen med hovedet skruet rigtigt på og en dejlig udadvendt personlighed.

 

Silas og Hannah Urban: “Hvordan er jeg en god kæreste?”

Møde i klasselokale 3!

Hvordan finder jeg en god kristen kæreste? Hvordan er jeg en god kæreste? Og hvordan ved jeg, at Gud er med i datingprocessen og forholdet? Det er blot nogle af de spørgsmål vi som unge kan sidde inde med, når det gælder kristen dating og kristne forhold. Silas og Hannah Urban vil i første halvdel af dette seminar fortælle om, hvordan de fandt hinanden, hvorefter de i anden halvdel af seminaret vil besvare dine spørgsmål om emnet. Så vil du være helt klar til at træde ind i et forhold eller ønsker du flere redskaber til at bygge et sundt kristent forhold op, så er dette seminar the place to be!


Silas og Hannah Urban har 3 skønne piger og er en del af Frikirken Randers. Silas arbejder som pædagog på Romalt Friskole og er lovsangsleder ved siden af, mens Hannah er hjemmegående husmor og medleder i børnekirken. Silas og Hannah brænder for Gud og ønsker at se mennesker bygge sunde, stærke og gudfrygtige forhold/ægteskaber.

John Durham: “The qualities of Biblical, God-honoring Leadership” (In english)

Mødes i klasselokale 1!

Drømmer du om at blive en bedre leder? Eller er du bare nysgerrig på, hvordan kristen lederskab ser ud? Så kom til dette seminar omkring lederskab. John Durham, som er ledende præst i Highland Baptisch Church i Texas vil i dette seminar udruste dig til at blive en bedre leder ved at udfolde, hvordan bibelsk lederskab ser ud. John har mange års ledelseserfaring, og leder hans kirke i USA med stor visdom. Så ønsker du at blive en bedre leder? Så kom til dette seminar og lad dig inspirere til at udvikle dit lederskab yderligere.

 

John Durham er ledende præst i Highland Baptist Church i Texas og vores hovedtaler på gæsteaftenen fredag. Han er en formidabel kommunikator, som er passioneret for Bibelen, og en kærlig præst som leder sin kirke med enorm visdom.

Rune.png
Silas Og Hannah.png
John Durham.png
bottom of page