TEMA

BR19HTER: “NU OG FOR ALTID”

Vi længes efter håb for fremtiden. Efter at kunne sige det her og virkelig mene det: ”Fremtiden ser lys ud!” Både for verden og for os hver især.

Som kristne har vi et vidunderligt håb – at Gud en dag vil komme og genoprette alt. Og ikke bare en dag, for han er allerede i gang. Det er ”allerede” og alligevel ”endnu ikke”, og derfor beder vi, som Jesus lærte os i Fadervor:

”Komme dit rige,
ske din vilje, som i Himlen
således også på Jorden.”
(Matt 6:10)

Nu ser vi allerede Guds rige bryde frem i vores verden, hvor flere og flere mennesker får forvandlet deres liv i mødet med Jesus. Og vi længes efter det, som for altid skal være vores virkelighed – det, som disciplen Johannes, fik lov til at se, hvilket skal ske på den sidste dag:

”Og jeg så en ny himmel og en ny jord.
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.”
(Åbenbaringen 21:1-4)

Det her giver os et håb, der rækker ud over døden og ind i evigheden. Derfor holder vi fast i troen, som jo netop ”er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” (Heb. 11:1)

Gud er her allerede nu. Han redder mennesker. Han er vidunderlig. Og han er ikke færdig. Jesus lever og han frelser os – nu og for altid.




BR18HTER: “ÉN MISSION – ÉT FOLK”

Der er kun én Kirke. Jesus har kun én brud. Og på den sidste dag vil der kun være ét folk. Ingen kirkeskel. Ingen adskillelse. Ingen splid.

Men sådan er virkeligheden ikke altid for os i dag med de mange forskellige kirker, holdninger og udtryksformer.

Men Jesus bad igen og igen for, at vi måtte være ét:
“Ikke for [disciplene] alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét …” (Joh 17,20-21)

Og også Paulus er tydelig omkring det kald, vi har:
“… gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.” (Fil 2,2)

Og hvorfor er det væsentligt? Fordi vi alle er på den samme mission, har det samme kald og det samme mål: Vi lever alle for at se så mange som muligt komme med hjem i sidste ende!

Derfor vil vi på Brighter i år sætte fokus på, hvordan vi som forskellige personer og kirker kan forenes i missionen og stadig have respekt for forskellighederne. Vi vil se på, hvad det er for et kæmpe kald, vi har tilfælles, og hvad vi skal gøre for at leve det ud.

Vi er alle en del af den samme store historie, og vi har det største til fælles: Vi skal arve Guds rige! Det her kan også blive det attraktive aspekt for de nye troende og interesserede, selvom det i sig selv også kan være enormt motiverende at blive en del af én stor, meningsfuld mission.